Efter at flere medier i går skrev, at Lionel Messi havde besluttet at blive i Barcelona, brød mange fans ud i jubel. Nu ser det dog ud til, at fansene har jublet lidt for tidligt.

LÆS OGSÅ: Luis Suarez: Jeg blev set ned på i Barcelona

Mundo Deportivo skriver nemlig, at kilder tæt på Messi har afvist rygterne. De fortæller, at Messi endnu ikke har truffet en konkret beslutning om sin fremtid. Barcelona er dog fortsat optimistiske omkring hans forlængelse med klubben.

Lionel Messi kræver fortsat et konkurrencedygtigt sportsligt projekt, og Barca-præsident har endnu ikke givet argentineren et officielt tilbud. Det skyldes, at klubbens økonomiske situation fortsat er ustabil, og har brug for yderligere vurdering, før Barcelona kan udarbejde et kontrakttilbud til Messi.

Barcelona afsluttede denne La Liga-sæson på en tredjeplads, efter at have spillet sæsonens sidste kamp uden Messi. Han vil derfor være sikker på, at holdet kan kæmpe med om titlen i næste sæson. Det er en af de mange faktorer, der kan påvirke hans beslutning om at blive eller ej.

De fleste medier, der bekræftede, at Messi ville blive i Barcelona, gjorde dette med udgangspunkt i, at Sergio Agüero forventes at blive præsenteret som Barca-spiller efter Champions League-finalen. Det hævdes, at Agüero ikke ønsker at tilslutte sig Barcelona, hvis ikke Messi forlænger sin kontrakt.

LÆS OGSÅ: Messi skriver igen historie: Første spiller i La Liga

Messi er taget på tidlig ferie, så han kan nå at hvile sig lidt forud for den kommende Copa America i juni. Det tyder derfor på, at der ikke bliver meldt noget ud om hans fremtid, før Copa America er afsluttet.