I løbet af denne sommer har der været stor tvivl om, hvad der skulle blive af nuværende Barcelona-spiller Philippe Coutinho. Han blev kædet sammen med flere klubber i løbet af sommerens transfervindue, men endte med at blive på Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Memphis nærmer sig Messi og Haaland

Nu skriver den spanske avis AS, at Philippe Coutinho er blevet informeret om, at han får én sidste chance for at bevise sit værd i den catalanske klub.

Avisen skriver, at den hollandske Barcelona-træner Ronald Koeman har besluttet at give den brasilianske midtbanespiller flere chancer for at bevise sig selv i denne sæson. Det lyder dog til, at det kun bliver i denne sæson, at han får muligheden for at bevise sig selv.

Derudover er der forlydender om, at den brasilianske spiller vender tilbage til Barca-truppen i opgøret mod Bayern München i Champions League, som bliver afviklet på Camp Nou på tirsdag.

På trods af, at Coutinho var udtaget til truppen i sidste opgør i La Liga, hvor de mødte Getafe, blev det dog ikke til tid på banen for den brasilianske spiller. Derimod besluttede Ronald Koeman at lade ham sidde på bænken hele opgøret igennem.

Hvis han skal gøre sig forhåbninger om at få en fast plads i truppen under Ronald Koeman, er han nødt til at imponere den hollandske træner. Det er især gældende, da han angiveligt er blevet informeret om, at denne sæson er den sidste chance, han får, hvis han skal etablere sig i Barcelona.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil afløse Rakuten med ny trøjesponsor

Indtil videre er det kun blevet til 23 mål og 14 oplæg for Coutinho i hans tid i Barcelona. Det er en statistik, som han dog virker meget ivrig efter at forbedre denne sæson.