FC Barcelona har forbedret sit spil på det seneste, men er alligevel langt fra deres tidligere niveau. Snart kan der dog ende med at ske ting og sager i den catalanske storklub.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester City-profil kan være på vej til Barca

Søndag i næste uge, den 24. januar, er der nemlig præsidentvalg i klubben. Det er der mange Barca-fans, der venter spændt på, da det her afsløret, hvem der ender med at blive den nye præsident i klubben.

Der er meget, der tyder på, at det bliver en kamp mellem Victor Font og den tidligere Barcelona-præsident, Joan Laporta. Hvis førstnævnte skulle vinde valget, kan det ifølge Marca betyde en snarlig retur fra Xavi. Den spanske avis skriver, at han kan blive ansat i klubben allerede i marts.

“Muligheden for, at Barça-legenden vender tilbage til klubben eller ej, har været fejlfortolket i de seneste dage. Victor Font, en af favoritterne til at vinde valget, har talt om sine planer for Xavi og Jordi Cruyff. Og Xavis ords i hans seneste interview med Periódico de Catalunya, samt den stilhed, der har været fra hans side, har været tolket som en negativ ting. Intet kunne være længere fra virkeligheden,” skriver den spanske avis.

Han vender tilbage med sikkerhed

Ifølge spanske Marca er det sikkert, at Xavi vender tilbage til FC Barcelona, hvis Victor Font vinder valget. Det gjorde præsidentkandidaten også selv klart i et interview med Marca i sidste uge.

“Xavi er en mand af sit ord, og han har i årevis talt med Font om projektet og den organisation af fremtidens Barça, som de begge ønsker. Hvis Font vinder, vil Xavi derfor blive Barças ‘general manager’. Det lyder som en bombastisk titel, men det dækker over et bredt ansvar, som klublegenden vil få i klubben,” skriver avisen også.

“I første omgang vil Xavi selvfølgelig fungere som rådgiver i baggrunden, indtil ligaen i Qatar er spillet færdig til marts eller april. Derefter vil han arbejde som ‘general manager’, hvor han vil være med til at forme truppen sammen med Jordi Cruyff, der skal være sportsdirektør,” bliver det rundet af i Marca.

LÆS OGSÅ: Araujo: “Ser mig selv som en spiller, der kan lide at arbejde hårdt”

Ifølge Marca er det meningen, at Ronald Koeman skal fortsætte som cheftræner, mens Xavi skal indtage rollen som ‘general manager’. Det vil dog være Xavi, der står forrest i køen, hvis ikke Koeman kan levere resultater.