Barcelona-spilleren lægger ikke skjul på, at 2020 har været et svært år for klubben. Det har nemlig hverken fungeret individuelt eller kollektivt.

Catalanerne har i det seneste stykke tid været inde i en svær tid, der har været præget af skuffende resultater, trænerskifte, et farvel til Luis Suarez og Lionel Messi-drama.

Sergio Busquets er ikke bleg for at medgive, at det har været en svær tid. Han siger, at det derimod er vigtigt, at man ser mod fremtiden.

“Det er sikkert, at hvad der sker uden for banen, ikke er det bedste øjeblik for klubben. Noget andet er, hvad der sker på banen, og det har ikke været vores bedste år, hverken individuelt eller kollektivt,” siger Busquets til goal.com

Han udtaler yderligere, at fodbold er en holdsport, og hvis man ikke gør tingene kollektivt, er man heller ikke god individuelt.

Han siger, at de nu har fået en ny mulighed. Det er en ny tid, men han håber, at det bliver bedre.