FC Barcelona er nået til enighed med Pierre-Emerick Aubameyang. Aftalen lyder efter sigende på et lejeophold resten af denne sæson.

De catalanske giganter er nået til enighed med Arsenal-angriberen om de personlige vilkår. Aftalen dækker over et lejeophold, der strækker sig resten af denne sæson. Det rapporterer Gerard Romero.

LÆS OGSÅ: Melder ud: Så lang tid er Ansu Fati ude

Dog lyder det også, at det kun vil være i tilfælde af, at Ousmane Dembélé forlader Barcelona i dette vindue, at den gabonesiske angriber vil blive hentet til Cap Nou.

Angiveligt er de to parter nået til enighed om en aftale, der sikrer, at den catalanske klub har råd til at registrere ham i dette transfervindue.

Arsenal skulle angiveligt også være villige til at lade den 32-årige angriber forlade klubben i dette transfervindue. Og det er der en helt særlig årsag til.

Den engelske klub ønsker nemlig at sikre, at han kan komme til en ny klub, hvor han kan få spilletid, så det bliver muligt for ham at genvinde noget af hans markedsværdi.

Der er nemlig ikke noget, der tyder på, at han kommer til at spille for Arsenal igen. Forholdet mellem spiller og klubber er nemlig brudt helt sammen, lyder det fra flere medier.

Af selvsamme årsag er den 32-årige angriber også interesseret i at forlade klubben, hvilket dog begynder at haste, da transfervinduet lukker om få dage.

LÆS OGSÅ: Pogba bliver i Manchester United – på én betingelse

I denne sæson er det kun blevet til 15 kampe for Aubameyang i Arsenal, hvori han har bidraget med syv mål og to oplæg.