FC Barcelona har tydeligvis haft travlt ved forhandlingsbordet. Efter at de tirsdag bankede ungarske Ferencvaros med 5-1 i deres første Champions League-opgør i denne sæson, offentliggjorde klubben en nyhed på deres officielle Twitter-profil.

Her kunne de afslør, at de har forlænget kontraktet med ikke blot én, men hele fire spillere fra førsteholdet. Og det er ikke hvem som helst, der har accepteret kontraktforlængelser, men er derimod en meget profilert kvartet af spillere.

Det drejer sig nemlig om 33-årige Gerard Pique, der har forlænget sin kontrakt frem til 2024. Dertil har de også forlænget kontrakten med den 28-årige målmand Marc-Andre ter Stegen, som har fået tilføjet yderligere et år til sin kontrakt. Det betyder, at hans kontrakt nu løber helt frem til 2025.

Både Gerard Pique og Marc-Andre ter Stegen har desuden fået tilføjet frikøbsklausuler i deres kontrakter. I begge tilfælde lyder de på 500 millioner euro. Det skriver FC Barcelona på deres officielle hjemmeside.

Dertil har de også valgt at forlænge med Frenkie de Jong og Clement Lenglet på henholdsvis 23 og 25 år. De har begge sat deres signatur på en kontrakt, der har en løbetid på helt frem til 2026.

På lige fod med Pique og Ter Stegen, har Frenkie de Jong og Clement Lenglet selvfølgelig også fået frikøbsklausuler tilføjet i kontrakten. For de to yngre spillere lyder de på henholdsvis 400 millioner euro og 300 millioner euro.