FC Barcelona holder øje med flere spillere forud for sommerens transfervindue. En af dem er Manchester United-profilen Diogo Dalot.

Hvis ikke Hector Bellerin får forlænget sin kontrakt, vil Barcelona ikke være tilstrækkeligt dækket ind på deres højre back.

LÆS OGSÅ: PSG-ejer vil ødelægge Barca ved at købe rivaliserende klub

Derfor er de begyndt at overveje deres muligheder, hvis en ny højre back skal hentes til sommer. I denne forbindelse skulle de holde øje med Diogo Dalot.

Det skriver mediet Manchester Evening News, der også oplyser, at Barca ikke er ene om interessen. Han er nemlig også på radaren i både Atletico Madrid, AC Milan, Juventus og AS Roma.

Årsagen til, at mange klubber viser interesse er, at han har kontrakt frem til sommeren 2023. Herefter vil han kunne hentes på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: PL-storklub vil hente Andreas Skov Olsen

Der er dog en option i hans kontrakt, der betyder, at Manchester United kan forlænge med yderligere et år. Det formodes, at den engelske klub har planer om at udnytte den option.