FC Barcelona er efter sigende i fremskredne forhandlinger med Premier League-profilen Cesar Azpilicueta om et skifte til sommer.

Barcelona-træner Xavi presser personligt på for, at den catalanske klub får lavet en aftale med Azpilicueta. Angiveligt skulle klubpræsident Joan Laporta have accepteret hans ønske, skriver El Nacional.

LÆS OGSÅ: Tuchel er vild med Barca-stjerne: Chelsea vil tilbyde ham stor lønforhøjelse

Hans nuværende aftale med Chelsea udløber til sommer, hvorfor han frit kan forhandle med andre klubber fra 1. januar. For nylig afviste han desuden et kontrakttilbud fra Chelsea, skriver Sport Witness.

Såfremt Barcelona når til enighed med Azpilicueta, kan det få betydning for Dani Alves. Det kan nemlig medføre, at de ikke forlænger med brasilianeren, der kun har kontrakt resten af denne sæson.

Alves skrev kontrakt med Barcelona for ganske nylig, men har endnu ikke være i aktion. Det skyldes, at han ikke kan registreres i truppen, før i januar.

Chelsea-ejer Roman Abramovich betragter Azpilicueta som en af de vigtigste spillere i klubbens historie. Derfor er han i gang med at planlægge ‘et storslået farvel’ til, når han forlader klubben, skriver Metro.

På trods af, at Chelsea-træner Thomas Tuchel har givet anførerbindet til Azpilicueta i denne sæson, har den 32-årige forsvarer været ude af truppen på det seneste.

Højrebacken har kun spillet i en af Chelseas seneste syv kampe i Premier League. I de resterende seks kampe har han måtte tage til takke med en plads på bænken.

Siden han blev hentet til Chelsea for 9,3 millioner dollars i sommeren 2012, har han været en vigtig af truppen. Det understreges af, at han siden 2012 har været i aktion 444 gange for Chelsea.

LÆS OGSÅ: Xavi vil have ham: Nu reagerer Mohamed Salah

Desuden har han været med til at vinde en lang række trofæer. Det omfatter blandt andet to Premier League-titler samt Champions League, som Chelsea vandt i sidste sæson.