Barcelona, Arsenal og Liverpool er havnet i en transferkamp, da alle tre klubber har udvist interesse for den 23-årige Renato Sanches fra LOSC Lille.

LÆS OGSÅ: Superagent tilbyder Barcelona tidligere La Masia-talent

Franske L’Equipe og spanske AS skriver, at Arsenal, Liverpool og Barcelona alle har spurgt til de 23-årige Sanches. Desuden mener de to medier at vide, at klubberne er blevet informeret om, at prisen for Lille-midtbanespilleren lyder på 35 millioner euro.

Den 23-årige portugiser har haft stor succes med at sparke nyt liv i sin karriere i Lille, efter at have haltet efter i Bayern München.

Den centrale midtbanespiller var en afgørende del af, at Lille i 2020/21-sæsonen endte med at løbe afsted med sejren i Ligue 1. Ikke nok med det, så imponerende han også under dette års EM, hvor han var udtaget til det portugisiske landshold.

Som følge af, at han har gjort sig selv positivt bemærket i løbet af de seneste sæsoner, er hans pris steget. Det har dog også resulteret i, at han er blevet mere eftertragtet, da han er havnet på radaren i flere af Europas største klubber.

Angiveligt er det dog især Barcelona, Arsenal og Liverpool, der har vist interesse for den nuværende Lille-spiller, som har en fortid i SL Benfica, hvis man skal tro på L’Equipe og AS.

De tre klubber skal dog være klar til at betale i omegnen af 35 millioner euro for Sanches, hvilket svarer til cirka 260 millioner kroner. Er de ikke klar til at betale dette, ser det ikke ud til, at Lille er villige til at slippe ham denne sommer.

LÆS OGSÅ: Braithwaite åbner op om Eriksen-kollaps

Barcelonas finansielle situation er dog ikke god, og derfor håber de på at kunne leje Sanches, fremfor at købe ham. Meget tyder på, at de to Premier League-klubber også primært er interesseret i at leje den 23-årige Lille-spiller.