FC Barcelona har angiveligt meldt sig ind i kampen om at hente den 21-årige Ajax-kantspiller Antony

På det seneste er FC Barcelona blevet kædet sammen med flere spillere til de offensive positioner. Det er dog især kantspillere, der sættes i forbindelse med den catalanske klub. Det er også tilfældet i denne omgang.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil hente De Ligt i byttehandel

Ifølge catalanske SPORT har Barcelona nemlig meldt sig ind i kampen om at hente den 21-årige Ajax-kantspiller Antony, hvis fulde navn er Antony Matheus dos Santos.

Det er dog ikke blot på Camp Nou, at der er interesse for den brasilianske kantspiller. Der er nemlig flere andre spillere, der også sættes i forbindelse med ham, hvilket blandt andet omfatter Bayern München, der angiveligt også skulle holde øje med ham.

GOAL skriver, at brasilianeren har en markedsværdi på cirka 40 millioner euro, hvilket er svarende til næsten 300 millioner kroner. Skal Barcelona gøre sig forhåbninger om at tilføje Antony truppen, er det derfor et beløb i denne størrelsesorden, der skal til.

Antony, hvis nuværende kontrakt med den hollandske klub først udløber i 2025, har bidraget med to mål i fem kampe i den hollandske Æresdivision for Ajax i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Hakimi afslører: Afviste Premier League-giganter

I sidste sæson spillede an hele 46 kampe for en hollandske klub, hvori han scorede 10 mål og bidrog med yderligere 10 oplæg. Langt de fleste mål og oplæg kom i Æresdivisionen, men det blev også til et enkelt mål i Champions League for den 21-årige brasilianer.