I lørdagens opgør mod Alaves, måtte både Gerard Piqué og Sergio Agüero forlade banen med skader.

FC Barcelona er hårdt ramt på skadesfronten i øjeblikket. Inden opgøret mod Alaves, var både Frenkie de Jong, Ansu Fati, Martin Braithwaite, Sergi Roberto, Pedri, Ronald Araujo og Ousmane Dembele skadet.

LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp vil hente Leicester-profil til sommer

Efter kampen er yderligere to spillere blevet tilføjet til listen, da både Sergio Agüero og Gerard Piqué måtte udgå med skader. Derfor har i alt ni spiller problemer på nuværende tidspunkt.

De mange skadede spillere har ført til, at den catalanske klubs lægestab har mødt stor kritik blandt klubbens fans.

På de sociale medier er der bred enighed blandt klubbens fans om, at der bliver givet grønt lys for tidligt. Flere af de spillere, der har været skadet og er vendt tilbage, har nemlig været nødt til at trække sig igen.

Derudover tyder det også på, at der generelt er en forkert tilgang til, hvordan man skal tage hånd om skaderne i den catalanske klub.

Agüero måtte udgå med brystsmerter, og blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor han skal undersøges nærmere. Der er endnu ikke meldt nyt ud om, hvordan hans tilstand er.

Senere i kampen måtte Gerard Piqué også forlade banen, og blev derfor afløst af franske Clement Lenglet. Da Piqué forlod banen, bragte han det samlede antal skadede spillere op til ni.

Flere af spillerne, der på nuværende tidspunkt er ude med skader, er spillere, der er en fast del af truppen. Det er blandt andet gældende for både Frenkie de Jong, Ansu Fati, Pedri, Dembélé, Piqué og Agüero.

Derudover har Araujo også fået slået sig navn fast, og fik en del spilletid under Ronald Koeman. Sergi Roberto har været i klubben i mange år, og bliver også brugt en del.

LÆS OGSÅ: Sergio Agüero er indlagt

Det fortæller, at det er mange vigtige spillere, som på nuværende tidspunkt er ukampdygtige, hvilket naturligvis gør det vanskeligt for Sergi Barjuan at levere resultater.