Barcelona var et af de hold, der havde rettet deres blik mod James Rodriguez, før han skiftede til Real Madrid tilbage i 2014. De besluttede dog at trække deres interesse tilbage, da de var bekymret for, om den colombianske spillers niveau var konsekvent.

Manchester United var en anden klub, der eftersigende også var interesseret i James. De havde angivelig fulgt hans fremskridt og udvikling siden han var blot 14 år gammel – altså længe før han fik sin professionelle debut for Envigado.

Sir Alex Ferguson besluttede dog, at han ikke ville skrive kontrakt med den unge James Rodriguez. Denne beslutning var hovedsageligt baseret på, at han modtog negative rapporter fra talentspejderne.

Interesse fra flere europæiske klubber

Der har været flere store europæiske klubber, der har vist interesse for James gennem tiden, og mange af dem kom til den konklusion, at han var for let, ifølge The Telegraph.

Barca var en af disse klubber, og kunne derfor have hentet den colombianske midtbanespiller hele fire år før Real Madrid, men besluttede sig for ikke at gøre det.

Marcelo Teixeira, der arbejedede sammen med Manchester United på det sydamerikanske marked mellem 2008 og 2011, mindes at James’ manglende hastighed og potentielt manglende evne til at tilpasse sig spillestilen i Premier League var hovedårsagerne til, at De Røde Djævle ikke hentede ham til England.

“Uniteds spejder i Argentina, Jose Mayorga, var en stor fan af James,” sagde Teixeria til The Telegraph. “Mayorga inkluderede altid James’ navn i hans rapporter, men evalueringen fra klubben var, at hans spillestil ikke passede til Premier League.”

“Grundlæggende var deres analyse, at han ikke havde den krævede hastighed til at trives og tilpasse sig intensiteten af det engelske spil. Uniteds chefspejder [Jim Lawlor] var mere interesseret i navne som Maylson og Douglas Costa.”

Blev hentet til Real Madrid i 2014

Fra Envigado rykkede James til Banfield, hvorefter han tilsluttede sig Porto i 2010. Her var han i tre sæsoner, hvorefter han skrev under med en kontrakt med Monaco i 2013.

Året efter blev han dog hentet til Real Madrid, hvor han aldrig rigtigt formåede at etablere sig i deres startopstilling. I 2017 besluttede den spanske storklub for at leje ham ud til Bayern München.

To år efter vendte han retur til Los Blancos, men fik næsten intet spilletid under Zinedine Zidane. Efterfølgende har Zidane besluttet at sende ham til Everton denne sommer.