Barcelona er i fuld gang med at forberede sig til sommerens transfervindue. I denne forbindelse er de begyndt at kigge i retning af Juventus.

Xavi og co. er allerede i gang med at undersøge deres muligheder for at hente nye spillere til Barcelona til sommer.

LÆS OGSÅ: Medie: De Jong åben for skifte til denne klub

På lige fod med både denne og forrige sommer, er de nødt til at holde fokus på spillere, der står uden kontrakt. Deres økonomi er nemlig fortsat hårdt ramt.

Dette har medført, at de har valgt at kigge i retning af Juventus. Ifølge Calciomercato skulle de nemlig have et ønske om at hente Adrien Rabiot, når denne sæson er slut.

Xavi har efter sigende et ønske om at styrke sin midtbane med en ny spiller, og her skulle Rabiot altså være en af kandidaterne.

Den franske stjerne står uden kontrakt efter denne sæson, da han ikke har forlænget med Juventus.

LÆS OGSÅ: Medie: PL-klub overvejer at hente Ronaldo i januar

Han er dog også på radaren i flere andre klubber, hvorfor der forventes at være stor konkurrence. Blandt andet har han været kædet sammen med PSG og Manchester United.