For nylig blev Oskar Fallenius hentet fra Brommapojkarna til Brøndby. Nu viser det sig, at han bestemt ikke er det eneste talent, som den svenske klub har formået at udvikle.

LÆS OGSÅ: Eto’o: Denne spiller skal afløse Messi i Barca

For få dage siden præsenterede klubben, at de havde skrevet en treårig, professionel kontrakt med stortalent Jardell Kanga. Ifølge hans agent ser det dog ikke ud til, at han bliver i den svenske klub i lang tid.

Han er nemlig en meget eftertragtet herre, der har tiltrukket sig opmærksom fra op til flere store klubber i Europa. Blandt andet er han blevet inviteret med til prøvetræning i den spanske storklub FC Barcelona.

“Barcelona har styr på de bedste 15-årige, og blandt dem regner de Jardell. Derfor vil de gerne have, at kan kommer ned til La Masia i en uge i starten af februar,” lød det fra Kangas agent til Aftonbladet, som fulgte op med:

“De fleste af Allsvenskans storklubber og flere storklubber i udlandet ville skrive kontrakt med Jardell, men det havde føltes helt forkert mod både Brommapojkarna, sportschefen Peter Kasfaludy og alle andre ledere i klubben, som gør et fantastisk arbejde.”

Til sidst kom hans agent, Hasan Cetinkaya, også ind på, at han for tiden har det bedste med at være i det miljø, som BP har, da det har vist sig at være et godt miljø for unge spillere.

LÆS OGSÅ: Barcelona-forsvarer fik tilfældig startplads: Skal gribe den nye chance

Det bør selvfølgelig også fremhæves, at Jardell Kanga tidligere har vist sig frem i både Brighton og Feyenoord.