I lørdags oplevede man, at der blev smidt noget af en bombe, da Hansi Flick, Bayern Münchens cheftræner, meldte ud, at han ville stoppe i Bayern München til sommer. Bayern kommenterede ikke på udmeldingen med det samme – men det har de gjort nu.

LÆS OGSÅ: Flick: Det er en mulighed, men intet er på plads

Der er netop blevet udsendt en besked fra klubbens bestyrelse, hvori der står, at Flick har informeret dem om, at han ønsker at stoppe. De skriver dog også i meddelelse, at man blev enige om, at man ville holde det mellem dem forud for de kommende kampe.

“Lørdag meddelte Hansi Flick offentligheden om hans ønske om at opsige sin kontrakt, der løber indtil juni 2023, i slutningen af ​​den nuværende sæson.”

“- Hansi Flick informerede bestyrelsen for FC Bayern München om denne anmodning i løbet af den sidste uge.”

“Hansi Flick og FC Bayern blev enige om at fokusere på kampene mod VfL Wolfsburg, Bayer 04 Leverkusen (20. april) og 1. FSV Mainz 05 (24. april), så hele klubben kunne koncentrere sig om de tre vigtige kampe, som ikke skulle forstyrres.”

Bayern München har såmænd også afvist, at selve afskeden er på plads, da man fortsat har gang i samtalerne.

“FC Bayern afviser Hansi Flicks ensidige kommunikation og vil fortsætte samtalerne som aftalt efter kampen i Mainz,” skriver Bayern-bestyrelsen.

LÆS OGSÅ: Avis: Barca vil have Agüero, men han må acceptere stor lønnedgang

I takt med, at Hansi Flick smed bomben, er al snakken faldet på, at han bliver den nye landstræner for Tyskland. Det er flere medier, der skriver, at de gnidninger, der har været mellem Hansi Flick og Bayerns sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, har haft noget med opsigelsen at gøre.