Barcelona har købt Raphinha, der inden længe lander i den spanske by.

Den catalanske storklub har i lang tid arbejdet på at hente Raphinha, og nu er det endelig blevet en realitet.

LÆS OGSÅ: Italiensk storklub vil hente Ziyech

Barcelona og Leeds er nemlig nået til enighed om en pris på 58 millioner euro, hvilket er svarende til cirka 431 millioner.

Hertil vil der dog også være en række variabler, der kan øge den samlede pris til hele 67 millioner euro, 498 millioner kroner.

Sådan lyder det fra transferekspert Fabrizio Romano, der har givet sit famøse ‘Here we go’ til handlen.

Han melder desuden, at den brasilianske kantspiller kommer til at skrive under på en kontrakt, der løber frem til juni 2027.

I et andet opslag på Twitter skriver han, at Raphinha vil flyve til Barcelona i dag, for at få lukket aftalen hurtigst muligt.

LÆS OGSÅ: Barca holder øje med Aston Villa-talent

Der mangler derfor blot et lægetjek og en endelig underskrift, før den 25-årige brasilianer officielt kan kalde sig selv for Barcelona-spiller.