Martin Braithwaite har fået æren af at spille med nummer 9 på ryggen i denne sæson. Det er gjort muligt, efter Luis Suarez har forladt klubben og dermed gjort trøjenummeret ledigt.

På sin personlige Twitter-konto har han sat ord på, hvad det betyder for ham, at han får lov til at spille med nummer 9 på ryggen.

Her lægger han bestemt ikke skjul på, at han er godt tilfreds med, at han er blevet tildelt dette trøjenummer. Det er ganske forståeligt, da det er et trøjenummer som mange store spiller har båret i Barcelona.

“Jeg er meget beæret og stolt. Der er så mange store spillere, der har båret dette nummer før i tiden. Men at bære Barcelona-logoet vil altid være specielt for mig.”

I forbindelse med hans Q&A på Twitter kommer han også ind på, hvad hans mål er for denne sæson. Også i denne sammenhæng er han meget klar i mælet.

Han udtrykker klart og tydeligt, at målet med denne sæson er at vinde trofæer og være den bedste version af sig selv. Desuden giver han også udtryk for, at han er glad for den nye assistenttræner Henrik Larson.

“Jeg plejede at se ham som barn, og det er helt utroligt at kunne arbejde sammen med ham nu.”

Ifølge Tipsbladet var der forud for sæson rygter om, at Braithwaite ville have nummer 10, hvis Messi skiftede klub. Det har den danske landsholdsspiller dog selv afvist.