Ifølge ESPN forventer Boca Juniors, at de i det kommende transfervindue vil modtage bud på deres førstemålmand Esteban Andrada. Som følge af dette, vil de være på markedet efter en ny målmand til sæsonen 2021/22. Her kan de muligvis se i retning af Manchester United.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil hente West Ham-midt: Stuart Pearce er afvisende

“De har en fornemmelse af, at en person Andrada vil forlade klubben. Der er ikke noget tilbud endnu. Der er dog allerede blevet startet samtaler med Sergio Romero,” sagde Augosto César på ESPN.

“For et par dage siden underskrev Andrada en repræsentationskontrakt med en engelsk agent. Det betyder ikke, at der er et tilbud, eller at han forlader dem, men det markerer en hensigt. Hvis du leder efter en engelsk agent, er det fordi du venter på et skifte til europæisk fodbold.”

Mediet skriver også, at Boca Juniors allerede er i tale med Sergio Romero. Den 34-årige målmands nuværende kontrakt med Manchester United står til at udløbe i juni. Et skifte tilbage til Sydamerika ser da også ud til at være det mest sandsynlige.

LÆS OGSÅ: La Liga-forsvarer er åben overfor skifte til Manchester United

Siden ankomsten i 2015 har Romero spillet 61 kampe for Manchester United i de seks år, han har været i klubben. Bortset fra den seneste periode i United, har den 34-årige også spillet for UC Sampdoria og AZ Alkmaar.