Barcelona har officielt bekræftet, at de har skrevet under med Sergino Dest. Den lynhutige amerikansk back har snakket med De Telegraaf og Mike Verweij om hans nye klub.

Som han nu har bekræftet selv, var det 19-årige talent meget tæt på at tilslutte sig tyske Bayern München i stedet for Barca.

“Indtil for to uger siden troede jeg, at jeg skulle spille for Bayern München. Til sidst begyndte jeg dog at tænke mere og mere på et skifte til Barcelona i stedet.”

Det tog ikke Dest lang tid at udnævne Messi som den bedste spiller i historien. Han virker derfor også meget spændt på at skulle spille sammen med den argentinske stjerne.

“Jeg mener, at Lionel Messi er den bedste spiller nogensinde, så det bliver smukt at skulle spile ved siden af ham. Jeg vil løbe lungerne ud af kroppen for ham,” siger han grinende.

Koeman var en del af årsagen

Selvfølgelig var Ronald Koeman en stor del af årsagen til, hvorfor det endte med at blive Barceloan i stedet for Bayern. At have nogen, der taler dit sprog og kender dig godt, er et stort plus.

“Jeg og Ronald Koeman talte med hinanden flere gange via telefonen. Jeg var nødt til at finde vej til en ny klub, og det er altid rart, hvis du allerede kender folk, der kan hjælpe dig, og som også taler det samme sprog.”

Endelig mener han, at Barcelona stoler på ham, og af den grund vil han gøre alt for at vise, at deres tillid er berettiget. Dest fremhævede nogle af hans evner, der helt sikkert vil passe godt ind på holdet.

“Klubben ser mig som den nye højreback i Barca. Nummer 2, som jeg modtog, viser også, at de har stor tillid til mig. Jeg håber at kunne opnå en fast startplads så hurtigt som muligt. Jeg vil give alt, jeg har for det.”

“Jeg er nødt til at arbejde hårdt og udvikle mig selv. Med mit drive, min hastighed og min udholdenhed, kan jeg være en enorm trussel for modstanderholdet,” konkluderede Dest.