Der skal ikke lægges skjul på, at Ole Gunnar Solskjær forsøger at finde sig en ny midtstopper, som man kan hente til klubben til sommer. Han ønsker nemlig at styrke defensiven, hvor man især leder efter en partner til Maguire.

LÆS OGSÅ: Medie: United har fortsat interesse for Serie A-stjerne

Manchester United har været kædet sammen med flere spillere, herunder Ibrahima Konaté, ligesom man også har set nærmere på Serie A. De har dog også set sig varme på Raphael Varane fra Real Madrid, og det skulle være en meget reel interesse.

Det skriver Daily Mail.

Avisen skriver, at der er kommet en udvikling i sagen, da Manchester United skulle have været i dialog med midtstopperens agent, der fortæller, at han er klar til at forlade Real Madrid til sommer.

Varane har blot et år tilbage af sin kontrakt, når man har afrundet denne sæson, og Real Madrid skulle derfor være villige – og nærmest tvunget – til at sælge, hvis man ikke ønsker at miste ham kvit og frit, når kontrakten udløber.

LÆS OGSÅ: Tyder ikke godt: United-profil vil stadig ikke forlænge

Real Madrid skulle have sat et prisskilt på Varane, der lyder på 515 millioner kroner. Ifølge Daily Mail ser man Raphael Varane som den perfekte makker til Maguire, og Manchester United håber derfor, at man kan få skudt prisen ned.