Antoine Griezmann har været hurtigt til at rejse sig og sige fra over for de racistiske bemærkninger om Ansu Fati i den spanske presse. Det sker efter deres sejr på 5-1 over Ferencvaros.

Den 17-årige angriber leverede en fornem præstation på Camp Nou, hvor han scorede kampens mål, før han leverede et oplæg til Philippe Coutinho, der kunne score kampens tredje mål.

Til trods for den flotte præstation, blev den spanske landholdsspiller alligevel udsat for racistiske bemærkninger i en artikel i det spanske medie ABC.

“Ansu var tæt på at score med et spark som en ren angriber, der brugt sin krop perfekt. Når Ansu løb var han noget lignende en gazelle. Han ligner en ung og sort gadesælger – dem du ser løbe i Paseo de Gracia, mens de råber ‘vand, vand’, når politiet kommer,” stod der i artiklen.

“Postkort fra junglen i hjertet af byen. Nu sker det ikke mere på grund af Ada Colau [Barcelonas borgmester]. De kriminelle er politifolkene og ikke gadesælgerne, som ikke længere er nødt til at løbe væk. Det er sandt, at uden turister, så er deres forretning væk,” fortsatte det.

Griezmann tager Fati i forsvar

Griezmann blev opmærksom på de chokerende bemærkninger, og var derefter hurtig til at lange ud efter mediet på de sociale medier. I samme ombæring tog han også Ansu Fati i forsvar.

“Ansu er en enestående dreng, der fortjener respekt ligesom alle andre mennesker,” skrev han på Twitter. “Nej til racisme og nej til dårlige manerer.”

Efter at have fået sit gennembrud på Camp Nou i sidste sæson, har Fati haft en forrygende start på 2020/21-sæsonen. I øjeblikket er han nemlig Barces topscorer i alle turneringer.

På trods af hans gode form og hurtige udvikling, har teenageren formået at holde begge fødder plantet på jorden. Efter kampen tirsdag var han hurtig til at rose hans holdkammerater, da han blev spurgt ind til sit mål.

“Tak til alle mine holdkammerater. De gør tingene let for mig,” sagde han til Movistar. “Messi er stadig Messi. Han kan score i enhver kamp. Vi er meget glade for at have ham hos os, og vil fortsat tage ved lære fra ham.”