Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær har fået igangsat sine planer for mandskabet, hvilket deres aktivitet på transfermarkedet i den grad vidner om.

LÆS OGSÅ: Officielt: Messi forlader FC Barcelona

De Røde Djævle havde som bekendt flere spillere ude på diverse lejeophold, herunder Jesse Lingard, som dog nu er vendt hjem til Old Trafford, selvom West Ham var meget interesseret i at hente ham på en permanent aftale.

Men nu oplyser Manchester United, at netop Jesse Lindgard er blevet smittet med coronavirus, hvorfor han dermed er blevet sendt i isolation.

Det sker en uge inden, at Manchester United skal åbne deres Premier League-sæson, når de hjemme på Old Trafford tager mod Leeds.

Men det bliver altså uden Jesse Lingard.

Den 28-årige kantspiller var udfordret i den forgangne sæson, da han blandt andet var ramt af skader, mens han stille og roligt røg længere ud i kulden i United.

Men i foråret står han til gengæld noteret for at have fået netmaskerne til at blafre hele ni gange, mens han også står noteret for fem assists for West Ham, hvilket var nok til at sikre en plads i bruttotruppen til EM – han endte dog med at blive valgt fra.

David De Gea, Victor Lindelöf, Bruno Fernandes og Paul Pogba er desuden tilbage i træning denne uge og kan muligvis få spilletid  træningskampen mod Everton lørdag.

LÆS OGSÅ: Manchester United presser på: Vil have Atletico-profil

Manchester Uniteds premierekamp mod Leeds spilles lørdag den 14. august klokken 13.30.