Der var mange rygter om Cristiano Ronaldo på det seneste. Den portugisiske stjerne skulle nemlig være ivrig efter at forlade Manchester United.

At Cristiano Ronaldo har gjort det klart, at han ønsker at finde sig en ny klub, har ført til et hav af rygter i løbet af de seneste uger.

LÆS OGSÅ: Barcelona eskalerer: Truer Frenkie de Jong med retssag

Blandt andet har han været kædet sammen med et skifte til enten Paris Saint-Germain, Bayern München, Atletico Madrid eller Chelsea.

Derudover har der dog også været forlydender om, at et skifte retur til Sporting CP kunne være på at tale. Nu har klubbens træner dog afvist, at de skulle have interesse i ham.

“Han er en Manchester United-spiller, og jeg vil ikke kommentere på muligheder, der ikke eksisterer. Han er en Manchester United-spiller, og det ser ud til, at han vil fortsætte der,” lød det fra Sporting-træner Ruben Amorim.

LÆS OGSÅ: Upopulær herre: Her bliver Martin Braithwaite buhet af Barca-fans

Det betyder, at der efterhånden er begrænset sandsynlighed for, at den portugisiske stjerne ender med at forlade De Røde Djævle i løbet af dette transfervindue.