Det er tidligere blevet afsløret, at den tidligere Barca-præsident, Josep Maria Bartomeu, bliver undersøgt for at have betalt firmaet I3 Ventures for at skabe et bedre omdømme om klubben. De blev dog også betalt for at nedgøre og underminere modstandere af Bartomeu.

LÆS OGSÅ: Carles Puyol sender stikpille til Sevilla-spiller efter Barca-sejr

Det er dog ikke alt. Nu er det nemlig også blevet afsløret, at han forsøgte at påvirke den interne undersøgelse, der blev sat i gang om selvsamme emne tilbage i 2020. På dette tipdsunkt blev revisionsfirmaet PriceWaterHouseCoopers hyret til at undersøge det.

Det er den spanske avis La Vanguardia, der kan afsløre dette. Avisen skriver, at det catalanske politi Mossos er kommet frem til, at den daværende Barca-ledelse forsøgte at kontrollere indholdet af den rapport, der blev lavet.

“Bartomeu og Grau forsøgte til enhver tid at påvirke indholdet af den revision, som PwC ønskede at lave. Den tidligere præsident mødtes med det nævnte selskab og bad dem om at reducere omfanget af undersøgelsen og mindske adgangen til oplysninger,” lyder det ifølge La Vanguardia.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman: “Jeg kan ikke bede mit hold om mere”

Ydermere er det også kommet frem, at nogle af de penge, der skulle være blevet betalt, er blevet sendt til en campingvogn i Uruguay. Det er først noget, man har fundet frem til nu i den nye undersøgelse, som ikke er blevet påvirket af Bartomeu og den tidligere ledelse.