FC Nordsjælland har bekræftet, at de har skrevet under på en to-årig aftale med Johan Djourou.

Den tidligere Arsenal-spiller har trænet med Superliga-klubben, og han bliver belønnet med en to-årig aftale.

Cheftræner Flemming Pedersen udtaler:

“Jeg er glad for tilgangen af en så erfaren spiller med så store lederegenskaber. Han er allerede vellidt i truppen på baggrund af hans besøg hos os. Han gav os et klart billede til træning af, at han passer ind i vores spillestil”

Flemming Pedersen siger, at de får en spiller, der er god på bolden og som er dygtig i feltet. Han er dog ikke i fuld kamptræning og skal derfor bruge noget tid.

Johan Djourou har tidligere tørnet ud for Arsenal og Hamburger SV, og han har 76 landskampe for Schweiz på CV’et.