Lørdag aften formåede FC Barcelona at vinde klubbens første trofæ under Ronald Koeman. Her formåede de at vinde over Athletic Club på ganske overbevisende vis. Da de gik fra banen, stod der nemlig 4-0 til Barca.

LÆS OGSÅ: Balenziaga efter Copa del Rey-finale: De dominerede os

Franske Antoine Griezmann startede ikke anden halvleg ud på bedste vis. I staten af anden halvleg brændte han nemlig en stor chance for at bringe dem i front. Heldigvis lykkedes det ham dog at gøre skaden god igen.

Da han udtalte sig til pressen efter kampen, var det tydeligt at fornemme på ham, at han var en glad mand. Og det er selvfølgelig ganske forståeligt.

“Jeg er stolt af holdet og det arbejde, som vi putter i det. Det var en hård omgang i Copa Del Rey i år, så vi kommer til at nyde det,” lød det ifølge AS fra Griezmann efter kampen.

“Det er en lang sæson med gode og dårlige øjeblikke, og du er nødt til at klø på, være mentalt stærk. Det her er vores belønning,” fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Video: Mål og højdepunkter fra Copa del Rey-finalen

Som angivet herover, så var det tydeligt at fornemme på Antoine Griezmann, at han var glad efter kampen. Det havde han også god grund til at være. Copa Del Rey er nemlig det første trofæ, som Griezmann har vundet i sin tid som Barcelona-spiller.