Tidligere Barcelona-træner Pep Guardiola har efter sigende planer om at hente forstærkninger fra sin tidligere klub til sommer. Her har han nemlig udset sig en erstatning for Fernandinho.

LÆS OGSÅ: Barca-træner er overbevist om, at ligatitlen er deres

Den brasilianske veteran forlader nemlig Etihad Stadium, når hans kontrakt udløber til sommer. Det sker, selvom den 35-årige brasilianer fortsat spiller en nøglerolle i Guardiolas system i denne sæson.

Ifølge Mundo Deportivo har Guardiola alligevel besluttet at rette fokus mod at bringe en ny spiller til klubben forud for 2021/22-sæsonen. Det spanske medie rapporterer, at han har udset sig Miralem Pjanic som den ideelle afløser for Fernandinho.

Den bosniske midtbanespiller har haft svært ved at få spilletid under Ronald Koeman i denne sæson, efter at være skiftet fra Juventus til Barcelona i sommer.

Mundo Deportivo hævder, at det forventes, at Guardiola vil tage kontakt til Barcelona mht. et potentielt skifte i løbet af de kommende måneder. Derudover kædes City dog også sammen med Leeds United-stjernen Kalvin Phillips.

LÆS OGSÅ: Piqué efter Valencia-sejr: Vi skal vinde mod Atlético under alle omstændigheder

Skulle det ske, at Pjanic ender med at forlade Camp Nou til sommer, forventes det, at Koeman vil øge sin interesse i Liverpools Gini Wijnaldum, hvis kontrakt med Liverpool udløber i år.