FC Barcelona arbejder på højtryk på at forlænge med Ousmane Dembélé, men deres indsats har endnu ikke kastet noget af sig.

Den spanske storklub har i de seneste måneder arbejdet på at forlænge med Dembélé, selvom de i januar gav ham klar besked på at forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Ingen Barca-retur: Dette er Messis plan efter PSG

Efterfølgende har han præsteret fremragende under Xavi, hvilket har medført, at Barcelona har foretaget en kovending, og nu har et ønske om, at han bliver i klubben.

I lang tid har det dog set svært ud, da han har afvist op til flere tilbud, og har stillet enorme lønkrav, som Barcelona ikke har mulighed for at leve op til.

Nu skriver mediet BarcaUniversal dog, at det ikke er lønnen, der er årsagen til, at han endnu ikke har skrevet under på en ny kontrakt med Camp Nou-klubben.

Derimod skulle det faktisk være hans agent, der gør det svært at sikre en ny aftale, da han kræver, at Barcelona betaler ham en stor sum i agenthonorar, hvilket de ikke er villige til.

Af denne grund kan det se ud til, at Barcelona mister Dembélé, der kan forlade klubben på en fri transfer til sommer, hvis ikke han ender med at skrive under på en kontraktforlængelse.

LÆS OGSÅ: Antoine Griezmanns fremtid afgjort

Såfremt han ender med at forlade klubben, skulle Barcelona angiveligt have Raphinha på radaren, som kan hentes til 25 millioner pund, hvis Leeds rykker ned fra Premier League.