Det unge talent, Ilaix Moriba, arbejder fortsat på at forlade Barcelona denne sommer. Det er dog småt med interessen fra andre klubber, hvorfor det kan vise sig at blive svært at opnå.

LÆS OGSÅ: Officielt: Cristiano Ronaldo har fundet ny klub

En af de få klubber, der har vist en seriøs interesse for den 18-årige midtbanespiller, er RB Leipzig. De er dog ikke klar til at betale det beløb på 15-20 millioner euro, som Barcelona kræver for spilleren, lyder det fra ESPN. Derfor virker det også meget usandsynligt, at han skulle være på vej til Bundesligaen.

Chelsea er også en af de klubber, der har vist interesse for Ilaix Moriba. De virker dog mere interesseret i at vente til næste sommer, hvor det er muligt for den engelske klub at hente ham ganske gratis. Næste sommer har Moriba nemlig ikke længere nogen kontrakt med den spanske klub.

Ifølge ESPN har der været dialog mellem Chelsea og Moriba, men denne dialog har dog primært handle om, hvad de kan tilbyde ham, hvis han ikke ender med at forlade Barcelona inden slutningen af dette transfervindue.

Hvis det står til Moriba, så forlader han dog Camp Nou denne sommer, men han kræver, at Barcelona lader ham skifte til RB Leipzig gratis. Barcelona er derimod klar til at bruge ham til at statuere et eksempel, ved at lade ham sidde på sidelinjen hele dennne sæson.

Af denne grund bliver Moribas krav om at få lov til at forlade Camp Nou gratis heller ikke engang overvejet. Derfor er der bestemt ikke meget, der tyder på, at Moriba ender med at tage afsked med Barcelona, inden det er for sent.

LÆS OGSÅ: Medie: Samuel Umtitis fremtid er afgjort

I og med, at han fortsat nægter at skrive under på en kontraktforlængelse, da Barcelona ikke vil leve op til hans økonomiske krav, ender det sandsynligvis med en sæson på sidelinjen for den 18-årige spiller.