Joachim Andersen er onsdag blevet præsenteret officielt som ny spiller i Crystal Palace. Flere medier skriver, at prisen for den danske forsvarer lyder på cirka 125 millioner kr., og at beløbet kan stige til op imod 150 mio. kr.

LÆS OGSÅ: Haaland reagerer på rygter: ‘Det er mange penge’

Det er nærmest kutyme, at økonomien tager et nøk op, når man skifter klub i engelsk fodbold. Ifølge B.T.’s podcast ‘Transfervinduet’ er det også gældende for den unge Joachim Andersen.

Ifølge det danske medie forventes det, at den 25-årige dansker kommer til at tjene en stor sum penge i den femårige periode, hans første kontrakt løber. Det samme skriver CLBold.

Efter sigende kan han se frem til en årsløn, der lyder på hele seks millioner pund, hvilket er svarende til omtrent 52 millioner kroner.

I ‘Transfervinduet’ lyder det dog, at den samlede lønpakke lyder på i alt 260 millioner kroner. Det vil sige, at han kan forvente en ugeløn på cirka en million danske kroner. Derudover skriver B.T., at der i hans kontrakt er en form for trappestigning, alt afhængigt af antal spillede kampe.

I sidste sæson var Joachim Andersen udlejet til Fulham. Her præsterede han rigtig godt, hvilket er årsagen til, at der blev skabt interesse for ham i Premier League. Blandt andet var der rygter om, at den nu fyrede José Mourinho ville hente ham til Tottenham.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub holder nøje øje med Lewandowski

Efter at have sat sin underskrift på papiret, kan Joachim Andersen nu kalde Crystal Palace for sit hjem frem til 2026.