José Mourinho har et stort ønske om at hente forstærkninger til sin trup i AS Roma.

AS Roma og José Mourinho er blevet sat i forbindelse med flere spillere fra FC Barcelona i løbet af de seneste uger.

LÆS OGSÅ: Ten Hag vil hente 22-årig angriber: Koster 380 millioner

Flere spanske og italienske medier har rapporteret, at Mourinho skulle have et godt øje til både Hector Bellerin og Memphis Depay.

Sidenhen er det kommet frem, at hans interesse i Bellerin er falmet, men nu viser det sig, at det samme ikke er tilfældet for Depay.

Tværtimod siges han at være meget opsat på at hente ham til den italienske hovedstad i januar, selvom han kan hentes på en fri transfer til sommer.

Ifølge SPORT presser Mourinho på for at få ham hentet til Rom, da han føler, at han vil fungere godt sammen med Paulo Dybala, og dermed kunne hjælpe Roma med at vende tilbage til toppen i Serie A.

LÆS OGSÅ: Storklub vil hente Mæhle: Så meget koster han

Faktum er dog, at Depay ikke har travlt med at forlade Barcelona. Han ved nemlig, at han kommer til at have talrige tilbud til sommer, hvor han er kontraktløs.