Real Madrid-angriber Karim Benzema har til mediet L’Equipe fortalt, at han ikke kan se franske Zinedine Zidane forlade klubben til sommer. Der er ellers mange spekulationer om, hvorvidt han har en fremtid i klubben.

LÆS OGSÅ: José Mourinho vil hente udskældt Real Madrid-profil til Roma

Det blev ikke til nogen La Liga-titel for Real Madrid i år, da rivalerne fra Atletico Madrid løb med titlen. De vandt med to point mere end Los Blancos. Desuden er det første sæson siden 2010, at den spanske storklub ikke har vundet et trofæ i en hel sæson.

Den tidligere Real Madrid-spiller har fortsat et år tilbage af sin trænerkontrakt på Santiago Bernabeu. Et hav af medier har dog rapporteret, at Zinedine Zidane gør sig overvejelser om at trække sig fra trænerposten.

“Zizou har altid været oprigtig overfor mig. Jeg respekterer ham meget, fordi han er meget direkte overfor mig. Han giver mig en masse selvtillid på banen,” udtalte Benzema til det franske medie L’Equipe.

“På nuværende tidspunkt er Zidane Real Madrids træner. Jeg kan ikke se ham forlade klubben. Han rejser ikke. Det vil I se. Hvis han forlader klubben, så forlader han klubben, men i øjeblikket ser jeg ikke et Madrid uden Zidane.”

LÆS OGSÅ: Manchester City vil snuppe Serie A-forsvarer for næsen af Barcelona

Zidane vendte tilbage til trænerposten i Real Madrid i 2019, efter at have forladt selvsamme job blot fem dage efter at have vundet Champions League i 2018.