Det er ikke nogen hemmelighed, at Ronald Koeman er blevet tvunget ind i en svær situation i Camp Nou. Der er nemlig flere forsvarsspillere, der er blevet skadet. Gerard Piqué er med al sandsynlighed ude resten af denne sæson, mens både Sergi Roberto og Samuel Umtiti også er ude med skader. Derfor har Koeman været nødt til at søge andre løsninger.

LÆS OGSÅ: Operation Neymar er tilbage på tegnebordet i Barcelona

Indtil videre har det dog vist sig at være fornuftigt, at Ronald Koeman har satset på de yngre spillere i klubben. Ifølge det spanske medie SPORT har Óscar Mingueza udnyttet situationen, da han overbevist Koeman om, at han er en spiller med et stort talent.

Faktisk har han formået at overbevise Koeman i en sådan grad, at FC Barcelona ikke vil gå på markedet efter en ny central forsvarsspiller i januar, hvis Mingueza fortsat kan bevise, at han dække ind for de skadede veteraner.

Den hollandske træner er rigtig glad for, hvad han har set indtil videre. Hvis han kan fortsætte med sin udvikling, vil han kunne spare den catalanske klub for en del penge, og kan ligeledes også give dem håb for fremtiden.

LÆS OGSÅ: Samuel Umtiti kan være på vej til Serie A

Selvfølgelig er spanske Eric García fortsat i planerne, men med Mingueza, der spiller på et rigtig flot niveau, kan Barcelona meget vel beslutte at vente med at vende tilbage efter den unge spanske forsvarsspiller til sommer, hvor han kan hentes på en fri transfer.