Det er ikke nogen hemmelighed, at portugisiske Bruno Fernandes for alvor har skubbet Manchester United i den rette retning. Derfor har hans skifte til Old Trafford bestemt også været et indflydelsesrigt ét af slagsen.

LÆS OGSÅ: ‘Den næste Neymar’: Manchester United-transfermål på liste over verdens bedste ‘wonderkids’

Det er sandsynligvis noget, der hænger sammen med, at han er en person, der kræver meget af sig selv og sine holdkammerater. I hvert fald beskriver han sig selv som en ‘krævende’ person.

Efter sit skifte til klubben, er han blevet en klar leder i truppen. Foruden at sige, at han er krævende, lægger han dog heller ikke skjul på, at Manchester United har haft brug for en spiller med den mentalitet, han har.

“Vi har stadig en masse at forbedre. Det kan vi se, når resultaterne er dårlige. Mit humør er meget dårlig dagen efter et nederlag. Holdet ville have en vindermentalitet, og det har de også brug for,” siger Bruno Fernandes til FourFourTwo.

“Hvis jeg skal finde et ord, som beskriver mig bedst, er det ‘krævende’. Jeg kan være svær at forstå, når vi taber. Så er jeg i dårligt humør. Det ved de folk, som er tætte på mig. Sådan var jeg som barn, og det har ikke ændret sig,” fortsætter den portugisiske stjerne.

LÆS OGSÅ: Jesse Lingard får opbakning fra Manchester United-duo

I denne sæson står Bruno Fernandes noteret for at have bidraget med 16 mål og 11 oplæg for Manchester United.