Ole Gunnar Solskjær har ikke lagt skjul på, at han holder af Jesse Lingard. Han var derfor heller ikke glad for at slippe ham, da West Ham bankede på døren kort inden, at transfervinduet lukkede.

LÆS OGSÅ: Manchester United viser interesse for eftertragtet engelsk U17-playmaker

Han endte dog med at skifte på en lejeaftale, og han ligner en spiller, der er motiveret – måske mere end nogensinde før. Han vil nemlig vise, at man tog fejl af ham.

Han fik i går sin debut for West Ham, og det blev såmænd den bedste start, han kunne have håbet på. Han kom nemlig på måltavlen to gange, da de besejrede Aston Villa med 3-1 på udebane, og det var såmænd foran Gareth Southgate, Englands landstræner.

Midtbanespillerens nye manager, David Moyes, lægger heller ikke skjul på, at han er fan er Lingard. Han er nemlig fortrøstningsfuld, når det gælder en mulig udtagelse til landsholdet, hvor han mener, han hører hjemme.

“Hvis han holder den form oppe, kan det sagtens være, det bliver Gareth Southgate, der kommer og banker på. Lingard har sine egne ambitioner og udfordringer for at vise folk, at han har niveauet, og det viste han også i dag. Ross Barkley er meget det samme hos Aston Villa,” siger David Moyes til SkySport.

Lingard har ikke været at finde på landsholdet siden 2019. Der er dog et EM rundt om hjørnet, hvorfor det ville være det perfekte tidspunkt at vise sig frem.

LÆS OGSÅ: Koeman er rasende over Messi-læk: Vil finde gerningsmanden

“Der er mange om buddet for at komme med til EM, og hvorfor skulle Jesse ikke også være i blandt, hvis han er i den form, som han var til aften. Hvis han fortsætter med at spille så godt, vil han gøre et det godt for West Ham, og hvis han bliver ved sådan, vil han også komme i landsholdstruppen. Jeg håber, han kan holde den standard,” siger Moyes.