Thiago Alcantara blev mødt af store forventninger, da han skiftede Bayern München ud med Liverpool og Premier League i oktober. I avisen The Guardian blev han sågar beskrevet, som den måske bedste spiller i verden på sin position.

LÆS OGSÅ: Ronaldo i brøler: Afslører selv skandale

Der er dog ikke noget, han udstråler fire måneder efter, hvor fortællingen er en helt anden. Han er således blevet kritiseret for ikke at passe ind på Jürgen Klopps mandskab, hvorfor man har spekuleret i, om han skal sidde på bænken på permanent basis.

Han startede også på bænken mod Leicester, som Liverpool i sidste ende tabte med 3-1 til Kasper Schmeichel og Co. Og det var efter kampen et faktum, at Liverpool har vundet sølle 22 procent af deres kampe, hvor Thiao har spillet minimum en time.

Det var hans frispark, som fik Leicester ind i kampen, da han blev overlistet af James Maddison. The Independent skriver, at det er Thiagos manglende disciplin, som nu er blevet et symbol på Liverpools nedtur.

“Frispark. Endnu ét. Thiago blev hentet ind for at blive Liverpools playmaker. I stedet har han vist sig som holdets foulmaker. Det er en indikation på, at Klopps ellers fine plan er kørt skævt. Thiago blev hentet ind for at låse modstandernes bagkæder op. I stedet har han lagt sin egen bagkæde under pres ved at begå frispark,” skriver The Independent.

Han mener også, at det har noget at sige, at så dyr en spiller starter på bænken, og så i så vægtigt et opgør, også selvom, at spillere som Fabinho var skadet og Henderson spillede i midterforsvaret.

LÆS OGSÅ: Pochettino efter Messi-snak: “Vi vil arbejde i stilhed”

“Dermed er han sjettevalg, efter den unge Curtis Jones, næsten-pensionisten James Milner og Georginio Wijnaldum, der er på vej væk. Det var et mistillidsvotum fra Klopp. En indikation på, at spilleren, der blev hentet for at give holdet en ekstra dimension, i stedet har kostet holdet noget.”