Manchester City planlægger angiveligt at skrive kontrakt med Lionel Messi allerede i januar. De forventer at kunne hente ham til Premier League, ved at tilbyde La Liga-klubben blot 15 mio. pund i bytte.

Messi, der i dag er 33 år, har tilbragt hele sin karriere i Barcelona, efter at være blevet tilknyttet deres ungdomsakademi som barn. Siden dengang har den argentinske stjerne spillet hele 735 kampe for Barcelona på tværs af alle liga- og turneringskampe.

I løbet af sin lange karriere i den spanske storklub, der indtil videre har strukket sig over hele 20 år, kan Messi bryste sig at at have været direkte involveret i intet mindre end 914 mål.

Ikke nok med det, så har han den sydamerikanske angrebsstjerne også været med til at løfte hele 34 trofæer for klubben. Det inkluderer blandt andet hele 10 La Liga-titler samt fire Champions League-trofæer.

Messi er ikke glad i Barca

Efter en sæson, der har været fyldt med uro og overgang, er Messis langsigtede fremtid i klubben, som han har været i hele sin karrieret, blevet truet. I sommers kom det nemlig frem, at han ikke er glad i klubben, hvilket bl.a. Sky Sports har kunne berette om.

Den 33-årige har også selv givet udtryk for, at han ikke er tilfreds i klubben. I forbindelse med et interview med Goal just en uge efter rygterne var begyndt at svirre, bekræftede Messi, at han sagtens kunne være på vej væk fra Barcelona.

På trods af dette, endte han alligevel med at blive i klubben. Siden da har han dog ikke lagt skjul på, at han ikke er glad og tilfreds i Barcelona.

Det seneste i sagaen om Messis fremtid kommer fra Daily Stair, der hævder, at Pep Guardiolas Manchester City planlægger at give Barcelona et tilbud på blot 15 mio. pund for Lionel Messi i januar.

Som følge af en kontraktklausul i Messis aftale, er han i stand til at forlade Barcelona ganske gratis, hvis han aktiverer den inden slutningen af en sæson. Noget han ikke fik gjort i løbet af 2019/20-sæsonen.