Manchester United har planer om at kæmpe mod klubber som Bayern München og Barcelona i kampen om at sikre Matthijs de Ligts underskrift.

Den 22-årige hollænder har spillet 98 kampe for Den Gamle Dame, siden han blev hentet i Ajax i 2019. I denne sæson er det blevet til i alt 23 kampe på tværs af alle turneringer.

LÆS OGSÅ: Topprioritet: Barcelona vil hente La Liga-forsvarer som afløser for Jordi Alba

De Ligt har fortsat mere end to år tilbage af sin kontrakt med Juventus, men hans agent, Mino Raiola, har meddelt, at han er åben for at skifte til en ny klub til sommer.

Det har selvfølgelig medført, at han er havnet på radaren i en lang række klubber i Europa, der ønsker at styrke deres defensiv.

Både Bayern München og Barcelona siges at være meget ivrige efter at hente den unge forsvarer, men nu skriver Calciomercato, at Manchester United også har meldt sig ind i kampen.

Det siges også, at De Røde Djævle var interesserede i at hente den unge forsvarsspiller allerede i 2019. Dengang endte det dog med at blive Juventus, der vandt hans underskrift.

LÆS OGSÅ: Alves blander sig i Dembélé-drama: Den slags ting kan ske

Harry Maguire, Victor Lindelof og Raphael Varane vil være en del af midterforsvaret i Manchester United næste sæson. Det forventes dog ikke, at det samme vil gøre sig gældende for Eric Bailly og Phil Jones