Gerard Piqué har været plaget af skader i sidste del af 2021/22-sæsonen – faktisk i en sådan grad, at der nu tales om, at han overvejer at indstille sin karriere.

Og det håber FC Barcelona faktisk på, at han gør, lyder det fra mediet RAC1.

– LÆS OGSÅ: Storklub er ‘overbevist om’, at de har en aftale med Paul Pogba

Mediet skriver, at Barcelona håber, at han stopper sin karriere denne sommer, da de dermed kan slippe for at betale ham omtrent 80 millioner euro i løn i løbet af de næste to sæsoner.

Den erfarne forsvarer er en af de bedst betalte spillere i truppen, men har udskudt sin løn flere gange i løbet af de seneste år, hvilket er blevet gjort med henblik på at hjælpe Barcelona ud af deres økonomiske problemer.

Hertil var han også en af de første spillere i klubben, der gik ned i løn, hvilket i sidste ende førte til, at den spanske klub fik mulighed for at registrere nye spillere.

At han er gået ned i løn, er dog ikke ensbetydende med, at han ikke kan få mad på bordet. Angiveligt skylder Barcelona ham nemlig intet mindre end 50 millioner euro i udskudt løn.

På nuværende tidspunkt er det stort set umuligt for Barcelona at betale ham denne sum penge, men der kan potentielt blive gjort plads i budgettet i de kommende par sæsoner.

– LÆS OGSÅ: Barcelona og 3 andre klubber kæmper om City-stjerne

Blandt ledelsen i Barcelona er der dog forhåbninger om, at han indstiller sin karriere denne sommer, da det i det mindste vil kunne spare dem for at sende en bunke penge i Piqués retning.