Ifølge det spanske medie AS, er Barcelona i forhandlinger med FC Porto om en potentiel låneaftale, der vil hente Diogo Leite til Camp Nou, mens Rafinha Alcantara og Jean-Clair Todibo flytter den anden vej.

Den 21-årige Leite startede sin karriere på Portos ungdomsakademi, hvorfor han har været i klubben siden 2008. Han fik seniordebut for den portugisiske klub tilbage i august 2018. Siden da har han spillet 24 kampe, scoret to mål og lavet et assist.

Leite er en talentfuld ung forsvarsspiller, der også har repræsenteret det portugisiske landshold i alle aldersgrupper. Har er dog endnu ikke blevet udtaget til A-landsholdet. Ikke desto mindre har hans potentiale gjort Barcelona interesseret i at hente ham på en låneaftale i 2020/2021-sæsonen.

Brug for venstrebenet midterforsvarer

Barca har behov for at hente en venstrebenet midterforsvarer, da Samuel Umtiti fortsat er plaget af skader, hvilket har efterladt dem med Clement Lenglet som den eneste løsning sammen med Gerard Pique i midten af forsvaret. Søgningen har nu ført dem til Porto, hvor Leite tiltaler dem.

For at sikre den unge portugisiske spiller på en låneaftale, har de tilbudt to af deres egne spillere på en midlertidig aftale til Porto. De to spillere, der er tale om her, er midtbanespiller Rafinha Alcantara og forsvarsspiller Jean-Clair Todibo.

Både Rafinha og Todibo er tilbage i Barcelona, efter at deres respektive låneaftale i Celta Vigo og FC Schalke er udløbet. Imidlertid er der dog ingen af dem, der er en del af cheftræner Ronald Koemans planer. Derfor er han klar til at bruge dem i en byttehandel, for at få hente Leite til truppen.

Andre tilbud

Der er dog komplikationer ved aftalen, da Rafinha har adskillelige andre tilbud, mens også Todibo er efterspurgt af flere forskellige klubber. Dette gælder for både Premier League-klubben Fulham samt tyske Borussia Dortmund. Barcelona insisterer dog på, at duoen slutter sig til FC Porto, da det gør det muligt at sikre Leites underskrift.

Rapporten angiver desuden, at en aftale forventes at blive afsluttet i de kommende timer. Dertil kommer, at Porto arbejder på at sikre en låneaftale med Chelseas Malang Sarr, som også er en venstrebenet midterforsvarer, hvorfor de godt kan udleje Leite.