FC Barcelona og Inter Milan er i dialog om intet mindre end fire spillere. Både byttehandler og salg har angiveligt været på tale.

Siden januar har der været meldinger om, at FC Barcelona skulle have stor interesse i at hente Marcelo Brozovic til Spotify Camp Nou.

Allerede i januar var de åbne for at forsøge, da de ville hente ham i en byttehandel med Franck Kessié, hvilket Barca-profilen dog ikke havde nogen interesse i.

Dette er ikke ensbetydende med, at de har droppet at hente Brozovic, og derfor er de fortsat i dialog med italienske Inter Milan.

Ifølge avisen SPORT har Barcelonas fodbolddirektør Mateu Alemany sammen med præsident Joan Laporta været en tur i Portugal, hvor de mødtes med Inters ledelse, for at tale om den kroatiske midtbaneprofil.

I samme ombæring kom det frem, at Inter også havde interesse i tre Barcelona-spillere. Her skulle der være tale om Jordi Alba, Franck Kessie og Samuel Umtiti.

SPORT skriver, at Barcelona skulle være klar til at indgå en byttehandel, da de ikke vil have Umtiti retur. Hertil mener de, at Albas løn er for høj, hvorfor han kan blive skubbet ud.

En byttehandel med Kessié kan også komme på tale, men ifølge SPORT har Barcelona endnu ikke besluttet sig i denne sammenhæng.