Franck Kessié er efter sigende klar til at vinke farvel til FC Barcelona, da han er åben for en byttehandel.

Til trods for, at det kun er et halvt år siden, at han blev hentet til FC Barcelona på en fri transfer, kan Franck Kessié være på vej videre.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub er fast besluttet: Vil hente Barcelona-profil

Den 26-årige midtbanespiller har ikke formået at slå igennem i den catalanske klub. Som et resultat af dette, har hans spilletid også været meget begrænset.

Derfor skulle Barcelona være klar til at skippe ham videre, selvom det ikke er lang tid siden, at han ankom på Camp Nou på en fri transfer fra AC Milan.

Ifølge den italienske journalist Alfredo Pedulla skulle Kessié være åben for et skifte til Inter Milan, som Barcelona siges at være i forhandlinger med.

Et skifte til Inter Milan vil dog ikke være i en ren handel. Derimod vil der være tale om, at det er en byttehandel, der sender ham retur til Milano.

Hvis Kessié bliver sendt til Inter, vil det derfor være i form af en byttehandel, hvor Marcelo Brozovic bliver sendt den anden vej.

LÆS OGSÅ: United kæmper mod Arsenal og Newcastle: Vil hente stjerne til over 1 milliard

Det vides dog ikke, hvorvidt Brozovic har interesse i at forlade Inter til fordel for Barcelona. Har han ikke det, vil handle naturligvis falde til jorden.