Det ser ud til, at det bliver endnu et transfervindue, hvor Manchester United bliver sat i forbindelse med nærmest enhver angriber i Europa. Der er dog en smule præcedens i rygtet, når det kommer til Juventus-stjernen Dejan Kulusevski.

LÆS OGSÅ: Solskjær satser på stor Premier League-byttehandel til sommer

Det blev rapporteret for over et år siden, at Manchester United havde taget kontakt til hans agent, inden han skiftede til Juventus. Siden hans skifte til Juventus har han præsteret på et fornuftigt niveau.

Han er blevet en nøglespiller under Andrea Pirlo, og han har ligeledes etableret sig som en fast del af Sveriges landsholdstrup. Derudover har han vist, at han er særligt i højre side af offensiven.

Det er en position, hvor Manchester United har haft svært ved at få det til at fungere. Mason Greenwood kan ganske vist være effektiv på denne position, men meget tyder på, at hans fremtid i højere grad vil være i den central del af angrebet.

Nu skriver ESPN, at Manchester United har genoplevet interessen i den nuværende Juventus-stjerne. Dog skriver mediet også, at det kan blive svært at overbevise Juventus om, at de bør sælge ham.

Da han i sin tid blev hentet til Torino-klubben, betalte de 35 millioner euro for ham. Derfor bliver han næppe et billigt indkøb for Manchester United. De har dog tidligere bevist, at de er i stand til at overbevise den italienske klub om, at de skal give slip på deres spillere.

LÆS OGSÅ: Messi var rasende på United-spiller: Derfor nægtede han at give sin trøje

I denne sæson er det blevet til fem mål for Dejan Kulusevski. Til trods for dette, er det alligevel en spiller, som The Red Devils forventes at holde øje med til sommer.