Scott McTominay er såmænd endt med at spille en vigtig rolle, når man snakker Manchester United. Han var dog meget tæt på at miste muligheden for at få Lionel Messis trøje med hjem, da Manchester United tørnede sammen med FC Barcelona i Champions League tilbage i 2019.

LÆS OGSÅ: Zidane vil ikke udelukke Cristiano Ronaldo-retur

Det var dog ikke McTominay selv, der var skyld i ovennævnte, men derimod Chris Smalling som dengang spillede for Manchester United. Han var meget tæt på at forpurre McTominays plan om at få Messis trøje, hvilket han fortæller om i et interview med ESPN, hvor han blev bedt om at give sin mening til kending om, hvem der er verdens bedste fodboldspiller.

“Messi. 100 procent. Jep. Messi, Messi. Jeg fik faktisk fingrene i hans trøje. Chris Smalling gav ham en albue, da vi mødte Barcelona, og der løb blod ud af hans næse. Og han troede, at det var mig, der havde gjort det,” kom det fra midtbanemanden.

Scott McTominay havde således lagt en plan for, hvordan han ville kunne få fingrene i Messis trøje. Han havde bedt sin holdkammerat, Sergio Romero, som er landsmand med Lionel Messi, om at hjælpe ham med at få fingrene i trøjen.

“Jeg sagde til Romero: ‘Vil du ikke nok spørge Messi, om jeg må få hans trøje?’ Men Sergio kom tilbage til mig og sagde: ‘Han tror, at det var dig, der gav ham en albue på midterlinien.’ Jeg svarede: ‘Nej, nej, nej, nej. Sig til ham, at det ikke var mig. Og sørg for at få fingrene i den trøje, for den skal hænge i mit soveværelse.’ Så nu ved han (Messi, red.), at det ikke var mig. Beklager, Chris (Smalling, red.), men det var altså ham, der gik hårdt til Messi.”

McTominay gik dermed i selvsving over, at Messi troede, at det var ham, der havde gået for hårdt til den og givet ham en albue.

LÆS OGSÅ: Vil lokke Messi til klubben: “Vi har en reel chance”

Lionel Messi endte dog umiddelbart med at smil på læben, da FC Barcelona endte med at vinde opgøret med 1-0, hvilket kom efter et selvmål af venstrebacken Luke Shaw.