Sergio Busquets’ kontrakt med FC Barcelona udløber til sommer, og han har endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt med klubben.

Der er fortsat stor tvivl om, hvorvidt Sergio Busquets har en fremtid i FC Barcelona, da den 34-årige midtbanespiller endnu ikke har forlænget sit ophold.

Flere andre klubber står klar til at hente ham efter denne sæson. Efter sigende har han lukrative tilbud fra både Inter Miami i USA og Al Nassr i Saudi-Arabien.

Det faktum, at han endnu ikke har en aftale med Barcelona gør, at der er mindre og mindre chance for, at han forlænger, for hver dag, der går. Det skriver mediet Relevo.

Ydermere skriver mediet, at han allerede har en aftale om at skifte til Inter Miami, om end det ikke er fastlagt, om det bliver til sommer eller først næste år.

Tidligere har det dog været fremme i spansk presse, at Busquets har et ønske om at få styr på sin fremtid inden længe, hvilket naturligvis lægger pres på Barcelona.