FC København har ikke fået den bedste start på den nye sæson i 3F Superligaen. Og nu ser det endda ud til, at de kan miste en af deres helt store profiler.

LÆS OGSÅ: Koeman sender signal til Braithwaite

Angiveligt er der nemlig stor interesse for den danske Jonas Wind hos Mallorca. Den spanske klub lykkedes i sidste sæson med at sikre sig oprykning til La Liga. Derfor kan Jonas Wind potentielt ende med at skifte Superligaen ud med La Liga.

Både AS og Grada3 skriver, at den spanske klub har set sig varme på Jonas Wind, da de har et ønske om at styrke deres angreb, inden de går i gang med den nye sæson.

Derudover mener de to spanske medier også at vide, at Mallorcas sportslige ledelse har udset sig danskeren som deres favorit. Ingen af de to medier skriver dog noget om, hvorvidt et konkret bud er blevet sendt til FC København og Jonas Wind.

På trods af, at han er Mallorcas nuværende favorit, har det ikke hele tiden forholdt sig således. Oprindeligt havde den spanske klub nemlig udset sig Valladolid-profilen Sergi Guardiola til at styrke deres angreb.

Der menes også at have været forhandlinger mellem Valladolid og Mallorca, men handlen er efter sigende gået i vasken. Det kan nu vise sig at være positivt nyt for danske Jonas Wind, såfremt han har et ønske om at flytte til Spanien.

LÆS OGSÅ: Avis: Messi vil ikke slutte sig til Barca

Klubben har nemlig valgt at rette blikket mod Jonas Wind, som de mener har flere af de samme fysiske kompetencer som Sergi Guardiola.