Memphis Depay ligner meget en mand, der kan kalde sig selv for Barca-spiller, når denne sæson er slut. Den hollandske angriber har for nylig udtalt, at han ville blive ti gange bedre, hvis han spillede i en af verdens bedste klubber.

LÆS OGSÅ: Riqui Puig efter finalenederlag: “Det er tid til at rejse os og fortsætte med at kæmpe”

Barca har udvist stor interesse i ham, og både Koeman og klubben har et ønske om at tilknytte ham. Som følge af deres knap så gode økonomi og det udsatte præsidentvalg, er det dog ikke noget, der kan lade sig gøre i dette vindue.

Derfor er det også mest sandsynligt, at han først vil skifte til FC Barcelona, når denne sæson er slut. For ganske nylig var han med i et interview med Canal+, hvor han satte ord på sin fremtid.

“Jeg ved jeg spiller for en stor klub, men jeg vil til en af verdens tre bedste klubber. Her vil jeg blive ti gange bedre,” lød det fra hollandske Depay, da han talte med Canal+.

LÆS OGSÅ: Journalist: Lionel Messis udvisning mod Athetlic Club er en plet på hans karriere

Om den 26-årige hollænder rent faktisk ser Barca som værende en af de tre bedste klubber i verden må tiden vise. Ronald Koeman har i hvert fald fortsat sin landsmand stående øverst på sin ønskeliste over spillere, som han rigtig gerne vil have til klubben.