FC Barcelona skulle være åbne for at sælge Memphis Depay denne sommer, hvilket har ført til en del rygter om hans fremtid.

Det er ganske tydeligt, at Xavi og co. arbejder på at hente offensive forstærkninger til FC Barcelona. Skal det kunne lade sig gøre at hente nye spillere til, er der dog andre, der må forlade klubben.

– LÆS OGSÅ: Thomas Tuchel presser på: Vil have Barca-talent til Chelsea

En af dem, der har været en del rygter om, er hollandske Memphis Depay. Flere medier har nemlig skrevet, at den spanske klub skulle være åbne for at sælge ham, hvis det rette bud kommer.

Hvis det står til Memphis selv, så skal han dog ingen steder. Han har nemlig gjort det klart, at han føler sig hjemme i Barcelona, hvor han derfor ønsker at blive.

“Jeg føler mig hjemme i Barcelona efter kun én sæson. Jeg håber at kunne melder der igen i næste sæson,” lød det fra Memphis til NOS ifølge 90min.

“Jeg vil fortsætte i Barcelona i næste sæson,” sagde han også.

Det tyder derfor ikke på, at Memphis Depay har i sinde at gøre det nemt for Barcelona denne sommer. Han vil nemlig rigtig gerne blive i den spanse klub.

– LÆS OGSÅ: Erik ten Hag-transfermål til 590 millioner åben for United-skifte

Også danske Martin Braithwaite er en af de spillere, der har været sat i forbindelse med et salg eller lejeophold. Han har dog også gjort det klart, at han ikke har planer om at forlade klubben denne sommer.