FIFA har endelig offentliggjort, hvilke tre spillere, der er med i kapløbet om at blive kåret som FIFA’s The best 2020. Her er Lionel Messi at finde, og han har endnu engang fået selskab af Cristiano Ronaldo. Desuden er Robert Lewandowski fortsat med i konkurrencen om at tage prisen.

LÆS OGSÅ: Barcelona-talent er løsningen på Koemans problemer

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at 2020 ikke har været det bedste år for hverken Messi eller Barcelona. Det ændrer dog ikke på, at han fortsat er én af de bedste fodboldspillere i verden. Derfor er han også blandt de sidste tre nominerede til at løbe afsted med prisen som FIFAs The Best.

At han er blevet nomineret til at være en af de sidste tre spillere i konkurrencen om at blive kåret som FIFAs The Best, er selvfølgelig noget, der bakker op om ovenstående. Prisen er en meget prestigefyldt pris, som bliver uddelt hvert år af FIFA til den spiller, der har været den bedste fodboldspiller i den forgangne år.

Er du spændt at finde ud af, hvem der kåres som værende den bedst fodboldspiller i år, skal du ikke vente længe endnu. Den endelige vinder bliver nemlig afsløret den 17. december ved et live-show.

LÆS OGSÅ: Koeman jagter Ajax-forsvarer

Messi kan bryste sig af at have vundet The Best i 2019, hvor han snuppede den flotte pris foran Van Dijk og Cristiano Ronaldo. Som angivet herover, så er det igen den portugisiske superstjerne, han skal konkurrere mod, men også Robert Lewandowski, der også er med i kapløbet.