De færreste havde forventet, at FC Barcelona ville ende med at tabe finalen i den spanske Supercopa til Athletic. Alligevel var det dog ikke det, der endte med at trække overskrifter. Derimod var overskrifterne fyldt med Lionel Messis udvisning, som han blev tilkendt i den forlængede spilletid.

LÆS OGSÅ: Skuffet Ronald Koeman efter nederlag: “Vi er triste og skuffede over resultatet”

Han endte med at blive tilkendt et rødt kort, fordi han frustreret havde langet ud efter Athletics angriber Asier Villalibre. De fleste trænere ville næppe have været tilfredse med, at en af deres spillere gjorde dette, men Messis træner, Ronald Koeman, forstår dog godt han reaktion.

“Jeg kan godt forstå, hvad Messi gjorde. Jeg ved ikke hvor mange gange, de lavede frispark på ham, så det er normalt at reagere, når de bliver ved at prøve at lave frispark på dig, når du er en spiller, som godt kan lide at drible,” lød det fra hollandske Ronald Koeman, da han talte med pressen efter opgøret.

“Men jeg må lige se den ordentligt igen,” sagde Ronald Koeman dog også om Messis udvisning.

LÆS OGSÅ: Juventus-spiller: Her er forskellen på Lionel Messi og Cristiano Ronaldo

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er et sjældent syn, at man ser Lionel Messi blive udvist. Faktisk var det første gang i hans tid som spiller på FC Barcelonas førstehold, at han fik et rødt kort. Han har spillet hele 753 kampe for FC Barcelona.